pellefanten

Påsken blev – som jeg længe havde truet med – brugt til at bygge drager. De voksne skal altså også huske at lege. Det er vigtigt. Det synes jeg i hvert fald.

Jeg har bygget masser af drager som barn i en knap så vindstille vesterhavsby, men alt det der med vindteknik, tyngdekraft, osv. var gået helt i glemmebogen. Det viste sig, at dette blot skulle være første iteration, en slags prototype, og en hulens svær læringsproces.

Vi valgte den helt klassiske korsdrage, og der blev købt bambusstokke grundet deres lethed, styrke og fleksibilitet. Med mindre man går all in og bygger et aluminiumsstel, kan jeg ikke se et bedre materiale. Vi forsøgte med to materialer til vindfanget, det ene var en god gammeldags skraldesæk i papir, det andet var en pokkers grim voksdug, som ikke fortjente andet end at blive klippet i stykker.

Vi lærte følgende:
1: Papirsskraldesækken er et hit. Og den er nem at dekorere, hvis man har lyst til den slags. Det gør jeg næste gang, så hvis du ser et smiley face i luften over Tornby Strand, så kom og hils på.
2: Halen skal være meget længere end den ene meter, som vi gav den. Uden hale flyver den skråt nedad meget, meget hurtigt og kan potentielt slå et menneske ihjel. Så sæt masser af sløjfer på og noget halvtungt i enden. Vinden skal nok klare resten.
3: Pas nu for ¤%& på, når den styrter ned. Drager er seriøs business!

Vi opnåede en flyvetid på knap tre sekunder, men vi havde det sjovt.